en
  • Om fonden
  • Nyheder & artikler
  • Cases
  • Kontakt
  • om vores lån
  • Ansøg om finansiering
  • om vores lån
  • Ansøg om finansiering
  • Om fonden
  • Nyheder & artikler
  • Cases
  • Kontakt
Home Nyheder Danmarks Grønne Investeringsfond leverer en samlet årlig CO2-besparelse på 677.000 tons

Årsrapport 2019

Samlet årlig CO2-besparelse på 677.000 tons

Nyheder - 06-05-2020

Danmarks Grønne Investeringsfond leverer en samlet årlig CO2-besparelse på 677.000 tons

Danmarks Grønne Investeringsfond foretog 17 udbetalinger til virksomheder for samlet 310 mio. kr. og bidrager gennem finansieringerne til en samlet årlig CO2-besparelse på 677.000 tons.  Årets finansielle resultat endte på 22,2 mio. kr. Fonden kombinerer dermed en betydelig indsats for den grønne omstilling med et sundt økonomisk resultat.

Danmarks Grønne Investeringsfond finansierer virksomheder, der gør grøn omstilling til god forretning og har som ambition at fungere som løftestang for projekter, som fremmer den grønne omstilling af det danske samfund.

“Den forventede CO2-reduktion fra årets aktiviteter udgør sammen med tidligere års aktiviteter en årlig CO2-besparelse på i alt 677.000 tons. Så der er i den grad bidraget til den grønne omstilling,” siger bestyrelsesformand i Danmarks Grønne Investeringsfond, Anders Eldrup og fortsætter:

“Danmarks økonomi står i en historisk stor krise på grund af COVID-19, og det helt afgørende spørgsmål er, hvordan vi får genstartet dansk økonomi. Og det bør være en grøn genstart. Danmark har en styrkeposition på energiteknologi og er blandt de førende, når det kommer til både forskning og innovation. Den grønne omstilling kan oven på COVID-19-krisen blive en motor for vækst og jobs. Den grønne dagsorden er nemlig også en vækstdagsorden, og vi skal have modet til at investere i fremtidig vækst.”

Regeringen og partierne bag finansloven 2020 besluttede i december 2019 at etablere Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr., som gennem finansiering af nye teknologier og bæredygtige løsninger skal bidrage til den grønne omstilling. Af den samlede ramme styrkes Vækstfonden med 4 mia. kr. og Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr.

“En grøn genstart kræver store investeringer og risikovillig kapital, og den risikovillige kapital får vi nu gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond. Og i Danmarks Grønne Investeringsfond ser vi frem til at bidrage med vores ekspertise. Fondens erfaringer med ikke blot selv at finansiere, men også at geare finansieringen af en bred palet af virksomheder, som gør grøn omstilling til god forretning, bliver afgørende her. Samtidig har vi et frugtbart samarbejde med forskningsmiljøet og private aktører. Det er erfaringer og kompetencer, som skal bringes i spil i genopretningen af dansk økonomi,” siger Anders Eldrup.

Der har igen i år været stor variation i projekterne. Det gælder både for teknologiernes nyhedsværdi og virksomhedernes kommercielle fase.

“Også i år har vi i Danmarks Grønne Investeringsfond finansieret en bred vifte af innovative, grønne teknologier. Vores portefølje i 2019 afspejler en grøn omstilling, som er godt i gang i hele økosystemet: Fra tidlig kommerciel fase til de store virksomheder. Og både i Hovedstadsområdet og i provinsen. Samtidig har vores porteføljevirksomheder skabt nye arbejdspladser og vækst. Faktisk har de øget deres årlige omsætning med knap 40 pct., svarende til i alt 1,7 mia. kr. i den periode, hvor vi har haft samarbejde med dem,” siger Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Årets finansielle resultat endte på 22,2 mio. kr., hvilket bidrog til, at fonden nåede en milepæl i form af et akkumuleret overskud på 4,7 mio. kr. siden fondens etablering i 2015

Læs den fulde rapport her.

Tilbage til forrige side

Diversitet i projekter

I 2019 har fonden bl.a. finansieret:

• Fremstilling af varmepumper
• Salg af varme som service ved hjælp af varmepumper
• Biogasanlæg
• Testcenter for vindmøller
• Repowering af vindmøller
• Produktion af biobaseret voks
• Genanvendelse af materiale fra bilforruder.

Læs mere

Del på:

Kontakt os og hør mere
Den Grønne Investeringsfond

Kontakt os

Danmarks Grønne Investeringsfond

Strandvejen 104A
2900 Hellerup
+45 35 29 86 00
info@gronfond.dk

Quicklinks

  • Hvad kan I låne til?
  • Medarbejdere
  • Om fonden
  • Nyheder
  • Presse

Vores politikker

  • Whistleblower-ordning
  • Politik for personoplysninger

Danmarks Grønne Investeringsfond 2015